Kristenlivet - Tro
576 | |
| O Jesus, troens dyre skat | |
Mel.: Et trofast hjerte, Herre min | |
| 1 |
O Jesus, troens dyre skat, begyndelse og ende, o søde Jesus! lær mig, at jeg troen ret kan kende, den tro, som har dig selv i favn, fra den, som har vel troens navn, men er dog død og intet! |
| 2 |
Lad mig ej tro, hvad verden tror, som visdoms vej forsager, men lær mig, at jeg af dit ord den rette mening tager og bliver klippefast derved til livets sidste stund og sted, dit ord og navn til ære. |
| 3 |
For alting lad din død og blod mig trøste alle vegne, at jeg mig med et trøstigt mod din værdskyld1 kan tilegne, at leve og at dø derpå og agte hele verden så ej værd engang at nævne. |
| 4 |
Og når min tro befindes svag blandt mange stød og hinder, så hjælp, at som den lyse dag den snart igen oprinder! Pust op igen den rygend brand,2 og sæt det knuste rør i stand ved Åndens kraft og glæde! |
| 5 |
Bo selv ved troen i min ånd, at troen stærk kan blive, alt mer og mer få overhånd, og mange frugter give: i trang at være uforsagt og stræbe ret af al min magt min næste godt at gøre! |
| 6 |
O Jesus! du, som troens gnist min sjæl har ladet kende, ak, lad den aldrig blive mist, men hjælp den til at brænde! Hvad du har selv begyndt, fuldfør, at jeg til sidst i troen dør og får en salig ende! |
Luk 17,5 David Denicke 1657. Hans Adolph Brorson 1735. 1 fortjeneste 2 Matt 12,20 |
HØR melodien |  |
