Kristenlivet - Omvendelse
595 | |
| I denne verdens sorger sænkt | |
Mel.: Johann Crüger 1647 | |
| 1 |
I denne verdens sorger sænkt du mærker ej, hvor ubetænkt din dag til ende skrider, du tror dig sikker, stærk og vÃs, du jager efter verdens pris og om dens eje strider. O menneske, o menneske! Mod enden fort det lider. |
| 2 |
Og når du stræber her som bedst, så kommer en ubuden gæst, den, som vi døden kalde; den sikre vågner da med gråd, den vise ved sig intet råd, den stærkeste må falde. O menneske, o menneske! Han henter dig og alle. |
| 3 |
Da hedder det: Beskik dit hus! Nu må du dø; til jordens grus jeg denne nat dig sender; her hjælper bøn og modstand ej, du må nu vandre dødens vej og ej tilbage vender. O menneske, o menneske! Befal dig Gud i hænder! |
| 4 |
Da skal du finde, det er sandt, at om du hele verden vandt, det var dig ej til både; for dommens stol og Himlens port der spørges om, hvad du har gjort, du høster, som du så'de. O menneske, o menneske! Betænk din store våde! |
| 5 |
Den port er vid, den vej er bred, som bær' til Helveds afgrund ned, og mange dér forsvinde; den port er trang, den vej er smal, som bær' til livets lyse hal, men få er de, den finde. O menneske, o menneske! I tide dig besinde! |
| 6 |
Vågn op! vågn op! gør bod, og bed, i troen daglig dig bered til hen i fred at fare! Din Jesus favn, din synd begræd, de arme fød, de nøgne klæd, din tro at åbenbare! O menneske, o menneske! Du for Guds dom skal svare. |
| 7 |
Trøst ikke på, hvad du har gjort af godt og ædelt, højt og stort, alt efter verdens måde, men sig: O Gud, i al min stund unyttig tjener er jeg kun,1 lad strenge ret ej råde! O Jesus Krist, o Jesus Krist, bed du for mig om nåde! |
Laurentius Petri Gothus omkr. 1572. J.O. Wallin 1813 og 1816. M.B. Landstad 1861 og 1869. 1 Luk 17,10 |
HØR melodien |  |
