Kristenlivet - Forsagelse og kamp
616 | |
| Herrens røst, som aldrig brister | |
Mel.: Herrnhut omkring 1740 | |
| 1 |
Herrens røst, som aldrig brister, lært mig har, hvad og jeg tror: Alt, hvad for hans skyld jeg mister, får igen jeg på hans ord.1 |
| 2 |
Kunne over ham jeg glemme med mig selv mit eget nu, hos min Gud jeg da var hjemme, kom som mit hans liv i hu. |
| 3 |
Var kun altid sjælens øje stadig til vor Herre vendt, da på evighedens høje pinseblus for mig var tændt. |
| 4 |
Da vidåben stod Guds Eden for mit øje og min fod, i Guds-haven med Guds-freden lys jeg drak af livets flod. |
| 5 |
Ville jeg af intet vide uden Kristi kærlighed, da var mine kår så blide som min Guds, der alting ved. |
| 6 |
Fik mit hjerte ret at finde, uden ham er alting dødt, da var han i hjertet inde med Guds-livet evig sødt. |
| 7 |
Turde jeg på verden træde med dens lyster, guld og glans, ind jeg til min Herres glæde gik med brudens rosenkrans. |
| 8 |
Dog, i Jesus-Kristus-navnet alt er skænket den, som tror; deri hjertet bod for savnet finder med Guds Ånd og ord. |
Tysk 1680. Hans Adolph Brorson 1739. N.F.S. Grundtvig 1851 og 1864. 1 Mark 10,28-30 |
HØR melodien |  |
