Kristenlivet - Forsagelse og kamp
619 | |
| Vægter! vil det mørke rige | |
Mel.: Genève 1542 Pontoppidan 1740 | |
| 1 |
Vægter! vil det mørke rige ej bortvige? Vægter! vil den sorte nat, mørk og mulm af mine sinde ej forsvinde? Får vi ikke dagen fat? |
| 2 |
Vil vor morgen ej frembryde os at fryde? Jesus, livets sol og glans! Jeg er kold og mørk i sindet, helt forblindet, strål dog ind i sjæl og sans! |
| 3 |
Er for længst ej nådestunden alt oprunden ved din ankomsts klare skin? Og da jeg dig ej kan finde, jeg i blinde går de mørke syndens trin. |
| 4 |
Hvor kan jeg foruden styrke og i mørke tage lysets våben på, kærlighedens frugter bære, ydmyg være og forbi det onde gå? |
| 5 |
Vor fornuft har aldrig givet lys og livet, Jesus selv i sjælen må som den blide sol opdage1 og forjage sikkerhed af hjertets vrå. |
| 6 |
Men når Jesus sjælen vækker, syndens dækker alle sammen straks må fort, så man vender sindets øje mod det høje, fra sig selv og verden bort. |
| 7 |
Øjne fuld af længsels lue dig at skue giv os, milde frelsermand! Den er hårdt med blindhed slagen, som om dagen lyset ikke finde kan. |
Es 21,11-12 Christian Friedrich Richter 1704. Hans Adolph Brorson 1734. 1 dages, stå op |
HØR melodien |  |
