621 | |
Så skal da mammon vige | |
Mel.: Jeg vil din pris udsjunge Guds godhed vil vi prise | |
1 |
Så skal da mammon vige og verdens trældoms-stand, vor Jesu nådes rige det aldrig lide kan; hvad skal afguderi, på verdens sand at bygge i Jesu kirkes skygge? Nej, nåden gør os fri. |
2 |
O, hvilken skam at løbe fra Gud, som dyre lod os Helved-slaver købe med Jesu eget blod, og give sig hen i den hårde verdens plage, at ofre sine dage til evigt slaveri! |
3 |
Så prøv dig nu i grunden, om du ej verden har i hjertet, Gud i munden, og dermed sagen klar; som hykleren er van på mammon kun at håbe, på Gud sig dog beråbe, det går umuligt an. |
4 |
Vil du det trolig mene din Gud at tjene her, så er han, han alene, dig over alting kær; men er dig verden stor og skøn i dine tanker, så har du tabt dit anker og sejler uden ror. |
5 |
Men har I Gud til Fader, han er at lide på, så glædes kun, og lader al verdens kummer gå! Hvad skal unyttig sorg, om næring tungt at spørge, så længe Gud vil sørge og være eders borg? |
6 |
Kun frisk, I fromme hjerter, og sænker eder ned med alle eders smerter i Jesu kærlighed! Du Guds udvalgte flok, stræb kun af alle kræfter at følge Jesus efter, så har og får du nok! |
Matt 6,24-25 Hans Adolph Brorson 1734. |
HØR melodien | ![]() |