626 | |
O du store sejervinder | |
Mel.: Herrnhut omkring 1740 Op, min sjæl, thi sol er oppe | |
1 |
O du store sejervinder, du, som er os altid nær, du, hos hvem vi Himlen finder midt i spot og trængsel her, øv fremdeles dine domme mod vort onde Adams-sind, at af fængslet vi kan komme til den rette frihed ind! |
2 |
Du skal, som din Fader ville, selv fuldende dette værk, thi som kraftens rige kilde ene du er dertil stærk; ingen du af dem vil savne, som han her har givet dig, men dem alle vil du favne og husvale mildelig. |
3 |
Ja, du er vor tros fuldender, sejren i din sejr vi får, thi vi står i dine hænder, og dit hjerte for os slår; lad så verden kun foragte os udi vor pilgrimsstand, under korsets trængsel tragte altid vi mod hjemmets land. |
4 |
Vi er i forventnings smerte med din skabning indtil nu, sukker, råber af vort hjerte: Fri os, frels os, Jesus, du! Frygt for mennesker forsvinde, frels fra verdens kløgt vor ånd, angst for spot du overvinde, bryd blødagtighedens bånd! |
5 |
Kongers konge, styr dit rige! Høvding, før dit folk til strid, og lad trældoms-natten vige for din sejers morgentid! Ånden fri af Satans fængsel ved dit dyrebare blod! Gør en ende på vor trængsel, thi du er jo ejegod! |
6 |
Hør, i troens hårde krige råber vi med gråd på kind: Af din friheds Himmel-stige vis os kun de første trin! Du vil ej dit værk forsømme, hjælp kun os at holde stand, til vi skuer, som i drømme, herlighedens frie land! |
Gottfried Arnold 1698. Dansk 1740. Emil Claussen. og H.S. Prahl 1889. Severin Widding 1912. Bearbejdet 1951. |
HØR melodien | ![]() |