Kristenlivet - Forsagelse og kamp
627 | |
| Sørger du endnu, min sjæl | |
Mel.: Jesus han er syndres ven | |
| 1 |
Sørger du endnu, min sjæl? O, hvortil dog tjener sorgen? Tro dog, Jesus vil dig vel, skønt hans råd dig er forborgen; ak, hvor ofte har hans magt roser ud af torne bragt! |
| 2 |
Kast kun anker! her er grund, det er godt på Gud at bygge; trænges du en liden stund, o, det er dog kun en skygge, korset er en overgang, glæden bliver evig lang. |
| 3 |
Kristi vej er altid god, ret og rigtig nok befundet, selv han har sig med sit blod til din frelse højt forbundet; tro dog da, at det er sandt, når du har så stort et pant! |
| 4 |
Jesus giver fryd og gråd det er ej den blinde lykke, men vor Herres vise råd, lad det ikke dig mistykke, bi og ti i bøn og tro, det skal give sjælen ro! |
| 5 |
Vist er vejen tung og trang til at vandre for de fromme; skal vi blive fri engang, får vi dog den vej at komme, gennem ørken skal vi gå, så er Kana'an at få. |
| 6 |
Dér op da, mit bange sind, hvor man sejerskranse finder, og kun frisk i kampen ind, det har ingen nød, jeg vinder, thi jeg er jo, Jesus, din, så er du og Himlen min. |
Benjamin Schmolck 1704. Hans Adolph Brorson 1734. |
HØR melodien |  |
