Kristenlivet - Forsagelse og kamp
629 | |
| Vort kors gør sure miner | |
Mel.: Befal du dine veje | |
| 1 |
Vort kors gør sure miner, når det os sendes til, man ved da tit for piner ej, hvor man være vil; men lærer man at kende, hvad korset gør for gavn, og ser den sag til ende, da tages det i favn. |
| 2 |
Det fører os ved smerte fra verdens dårlighed og slår det stolte hjerte i støv og aske ned; i ydmyghed er hvile og meget godt at bo, så jager korsets pile os ind med magt til ro. |
| 3 |
Det lærer os at klage i bønnen dag og nat; beklemte sukke tage Gud ret om hjertet fat. Da vil vi have nåde, går ikke før derfra, og når vor tro vil råde, må Jesus sige ja. |
| 4 |
Det puster op i luer den lille troens gnist, at man ej mere gruer for Satans magt og list, men ved sin trængsel hærdet som stål i ild og vand derefter uforfærdet mod alting tage kan. |
| 5 |
Af Jesu torne bryde de smukke roser ud, som skal i Himlen pryde og krone Jesu brud; vor Jesu kors fortjente os denne skat at få, men vil vi kronen vente, da skal vi med ham gå. |
| 6 |
Jo mer vi da må stride at komme Jesus nær, jo mere vi må lide, fordi vi har ham kær, jo mere kors vi tåle, jo større demantglans og perler skal der stråle af sjælens brudekrans. |
Hans Adolph Brorson 1735. |
HØR melodien |  |
