630 | |
Vor trængsel, hvor besværlig | |
Mel.: Jeg råber fast, o Herre Befal du dine veje | |
1 |
Vor trængsel, hvor besværlig den også synes kan, er for Guds folk en herlig og uskattérlig stand; vor trængsel er vort anker mod alle lysters sø, som holder vore tanker fra verden, til vi dø. |
2 |
Vor trængsel er en gave af Jesu milde hånd, et tegn, som de skal have, der drives af Guds Ånd. Vor trængsel er en ære, som Gud os dertil gav vor Jesus lig at være; det rose vi os af. |
3 |
Vor trængsel gør os trætte af verdens slaveri og derimod så lette at gå på livets sti; vor trængsel gør bestandig i Jesu rene sind frimodig, kæk og mandig at gå i kampen ind. |
4 |
Vor trængsel er vort våben og adelige skjold, står Himlen selv dog åben for Jesu kæmpers vold; vor orden er oprundet af Kristi kamp og sved og står med Gud forbundet i evig pagt og ed. |
5 |
O Kristi kors, min lykke og skønne arvedel, Guds kirkes gyldne smykke og dejlige juvel! Jeg her dig glad vil bære, som det er Guds behag, og engang du skal være min pryd på dommens dag! |
Hans Adolph Brorson 1735. |
HØR melodien | ![]() |