Kristenlivet - Forsagelse og kamp
637 | |
| Du, som mætted tusind munde | |
Mel.: Herrens røst, som aldrig brister | |
| 1 |
Du, som mætted tusind munde, du, der selv er livets brød, du rev masken af den onde, da du sulted og led nød. |
| 2 |
Andre gav du liv og helse, gik omkring og gjorde vel, tænkte ej på egen frelse, måtte gå til grunde selv. |
| 3 |
Magt og mæthed, glans og ære! Fristelsen har selv du mødt. Du blev som Guds Søn den kære selv en fattig og forstødt. |
| 4 |
Når den søde stemme frister os med brød og skuespil, når gudsbarnet troen mister, troen på, at Gud er til, |
| 5 |
riv da masken af den onde, driv ham selv ad Helved til. Ellers går dit barn til grunde midt i gøgl og mummespil. |
| 6 |
Og når vi os selv besmykker, sminker os i fromt bedrag, riv al pynt og pral i stykker, alt maskeret selvbedrag. |
| 7 |
Pynte kan vi ej og lappe gammel klædning med en klud. Svøb omkring os lysets kappe, morgengaven til din brud! |
| 8 |
Ræk os lysets rene våben, som afvæbner alt bedrag! Alt vort værn er, som i dåben, røsten om dit velbehag. |
| 9 |
Du rev masken af den onde, stødte ham i Helved ned. Nøgne går vi selv til grunde. Klæd os i din kærlighed! |
Johannes Johansen 1983 og 1985. |
HØR melodien |  |
