Kristenlivet - Modgang og håb
641 | |
| Mig rinder så mange tanker i hu | |
Mel.: Hvem skal jeg klage mit sorgfulde mod | |
| 1 |
Mig rinder så mange tanker i hu, Herre Gud trøste dem, som er bange! Hvad fordum er sket, det mindes jeg nu. Thi at sorgen hun tvinger så mange. |
| 2 |
Mig tvinger min synd, som mangfoldig er; Herre Gud trøste dem, som er bange! for den jeg stor sorrig og angest bær'. Thi at sorgen hun tvinger så mange. |
| 3 |
Udløs mig, o Gud, af al syndens nød, Herre Gud trøste dem, som er bange! for Jesu hellige pine og død. Thi at sorgen hun tvinger så mange. |
| 4 |
Jeg er i verden en fremmed gæst, Herre Gud trøste dem, som er bange! mit fædreneland det tjener mig bedst. Dér får sorgen en glædelig ende. |
| 5 |
Dér venter jeg mig den evige ro, Herre Gud trøste dem, som er bange! med alle Guds børn skal jeg salig bo. Da får sorgen en glædelig ende. |
| 6 |
Guds blide ansigt vi dér skal se, Herre Gud trøste dem, som er bange! i stedet for sorg både glædes og le. Da får sorgen en glædelig ende. |
| 7 |
Gud give os alle sin nåde så blid, Herre Gud trøste dem, som er bange! at leve der hos sig til evig tid! Da får sorgen en glædelig ende. |
Hans Christensen Sthen 1589. C.J. Brandt 1872. Oprindelig del af nr. 640. |
HØR melodien |  |
