Kristenlivet - Modgang og håb
646 | |
| Som lilliens hjerte kan holdes i grøde | |
Mel.: Freylinghausen 1704 | |
| 1 |
Som lilliens hjerte kan holdes i grøde, skønt solen de yderste blade har brændt, så ere de kristne ej indentil døde, skønt livet for verden er ikke bekendt; hvad ingen kan fatte, hvad ingen kan skatte, har de så livagtig indvortes befundet at være som lyset i mørke oprundet. |
| 2 |
De ere vel ellers af Adam som andre og bære det jordiske billede med; de våge og sove, arbejde og vandre, og lide så vel som de andre fortræd; i jordiske skikke, i mad og i drikke, man ser dem ej noget særdeles at gøre, kun at de af verdens lyst intet vil høre. |
| 3 |
De ere vel svage, dog verden forsvare, i Himlen de leve, på jorden dog gå, de nyde Guds fred i den yderste fare, dem fattes, dog alting de har og formå; i skændsel og skade de blive dog glade, udvortes de synes som visne og døde og stå dog indvortes i dejligste grøde. |
| 4 |
Når englebasunen hans komme bebuder, som er dem og giver dem livet og nok, da skal de, som jordens højprægtige guder, til verdens forundring, i offentlig flok ret synlig regere og evig florere, Guds Himle som funklende stjerner bepryde, det alle skal se og så mange fortryde. |
| 5 |
O, springer, I dale og klipper tillige, vær lystig, vor moder, du sorteste jord! Du bærer Guds nådes det dejlige rige, hvor Himlenes roser så hemmelig gror; din sommer skal kendes, når vinteren endes, så alle Guds helgeners skjulteste grave skal findes at være Guds blomstrende have. |
Kol 3,3-4 Christian Friedrich Richter 1704. Hans Adolph Brorson omkr. 1730 og 1735. |
HØR melodien |  |
