Kristenlivet - Modgang og håb
652 | |
| Vor Herre! til dig må jeg ty | |
Mel.: Thomas Laub 1915 | |
| 1 |
Vor Herre! til dig må jeg ty, for stærke er fjenderne mine, de tænke, at højt over sky du ænser ej tjenerne dine; du ej os forstår, ej heller formår at løse af angest og pine. |
| 2 |
Det er mig dog vist over alt: Langt borte kan du ikke være; for altid, af hjertet påkaldt, du trøster så ømt dine kære, ja, i dig, vor drot, det føle vi godt, vi leve og røres og ere.1 |
| 3 |
Du er i det hellige ord, du gav os i hjerter og munde, du blandt vore lovsange bor2 som røsten blandt fugle i lunde; så lidt som dit ord, så lidt kan dit kor, dit syngende folk, gå til grunde. |
| 4 |
Er spæd du kun hos os endnu, som håbet, der fattes end vinger, Guds Søn er dog sandelig du, og Himmelens hær dig omringer; at løse vort bånd så godt som Guds hånd formår den Almægtiges finger. |
| 5 |
Er spæd du, vor Herre så from, dit Fadervor kan du dog stamme, og alt, hvad du beder ham om, han lover og gør med det samme; da læges vort savn, dit hellige navn ej længer på jord er til skamme. |
| 6 |
Dit navn skal jo vidt overgå hvert navn, der fra læber kan lyde, lad røbe da bølgerne blå, hvad Jesu navn har at betyde! Lad store og små, al verden forstå: Guds engle i navnet adlyde! |
| 7 |
Vor Herre! ja, nu er du nær, det kan vi på trøsten fornemme, og med dig er Himmelens hær, for os alle englene stemme i Himmelens råd til glæde for gråd; mit hjerte, hvi vil du dig græmme! |
N.F.S. Grundtvig 1840. 1 ApG 17,28 2 Sl 22,4 |
HØR melodien |  |
