Kristenlivet - Modgang og håb
654 | |
| Aftensukket, nattegråden | |
Mel.: Jesus, dine dybe vunder | |
| 1 |
Aftensukket, nattegråden, sjælevåndens rådvildhed gennem mørket ser Guds øje; dem hans hjerte ynkes ved, og endnu før hanen gol, siger han: Du morgensol! bring til mine små, som græde, håb med lys og sang med glæde! |
| 2 |
Gerne Himlens engle farer, hvor de sendes med hans ord, men hvor julesalmen klinger, har og Herren bud på jord; hvor de går fra sted til sted i hans navn, han følger med, og hvor han er selv til stede, flokkes englekor med glæde. |
| 3 |
Så fortvivl dog ingenlunde, hjerte, som til ham slog lid, i hvis navn den store hvile er beredt til evig tid! Ørk og enlighed til trods Jesus være vil med os, som Gud Fader ville være med sin Søn, den hjertenskære. |
| 4 |
Bi da, sjæl, kun til i morgen! Bi på ham, som skuffer ej! Før endnu din sorg du vidste, til dig var hans trøst på vej. Han har sagt: Hvor med min tro i mit navn forsamles to, ikkun to af mine kære, midt iblandt dem jeg skal være.1 |
| 5 |
Jesus, ja, du følger dine. Dine bud og dine ord altid midt i verdens ørken dejlige er deres spor;2 de hos mig så mangen gang banked på med englesang; kommer nat engang med døden, kommer du med morgenrøden. |
N.F.S. Grundtvig 1849. Bearbejdet 1880. 1 Matt 18,20 2 Es 52,7;Rom 10,15 |
HØR melodien |  |
