66 | |
| Lyslevende fra Himmerig | |
Mel.: Et lidet barn så lysteligt Her ser jeg da et lam at gå | |
| 1 |
Lyslevende fra Himmerig Guds Søn kom ned til jorden, ej som en dommer frygtelig med lynild og med torden, men som et barn i moders skød, mild-øjet, dejlig hvid og rød, med stemme spæd og klinger, med julegaver til de små: til hver en kåbe himmelblå og gyldne englevinger. |
| 2 |
Lyslevende han vandred om på bjerge og i dale, og højtid blev der, hvor han kom, en højsang var hans tale, så til ham lytted, for ham tav, som fugl på kvist, så storm og hav og alle barnesjæle; men når han tav, den klare sky, døvstumme folk og kvinder bly til pris fik mund og mæle. |
| 3 |
Lyslevende, trods dødens kval, fór Jesus ned i Ånden til dødninger i tågedal,1 i hvilen og i vånden; da blev Guds miskundhed kundgjort på afgrunds rand i Hel-hjems port, hvor alt var tomt og øde; med glædens pil blev sorgen skudt, og Helveds mørke gennembrudt af Himlens morgenrøde. |
| 4 |
Lyslevende, trods sten og segl, opstod han fra de døde, som livets sol af Himlens spejl, med fryd, med glans og grøde. Med kød og ben i Åndens magt, med alt forklaret, alt fuldbragt, opfór han i det høje; Guds engle og apostle så ham fare op på skyer blå langt bort fra verdens øje. |
| 5 |
Lyslevende han sidder hist på tronen i det høje, lyslevende han kommer vist engang for hver mands øje. Lyslevende, trods hvert et nej, hans røst på jord sig baner vej med toner himmelklare. Hans bad er livets Jordansflod, hans bord er livets træ på rod alt for hans folkeskare. |
| 6 |
Lyslevende med Guddoms-magt du var, du er og kommer, besegler åbenlyst din pagt som frelser og som dommer: Nu lever op vor sjæl på ny, og når du atter ses i sky, når domsbasunen gjalder, da sprænges muldets bautasten, da fryder sig de tørre ben, thi livets fyrste kalder. |
N.F.S. Grundtvig 1843. 1847. Bearbejdet 1913. 1 1 Pet 3,19 |