664 | |
Frelseren er mig en hyrde god | |
Mel.: Christian Barnekow 1858 | |
1 |
Frelseren er mig en hyrde god, hos ham skal jeg intet savne: Lammet hviler ved hyrdens fod, nævnes med kærlige navne. |
2 |
Såret jeg flyed fra ulvens tand, mit blod til hans fod er rundet. Selv han bar mig til kildens rand, dér har jeg lægedom fundet. |
3 |
Hovedet hviler jeg i hans skød, jeg læskes af livets vande. Palmen køler mig dagens glød, svaler min brændende pande. |
4 |
Skal jeg end vandre til ormes land og gå gennem dødens skygger, hos mig vandrer i skyggen han, lyser, hvor rædselen bygger. |
5 |
Ud fra forrådnelsens hjem jeg går, forbarmelsens hånd mig kvæger: Hos mig kærligheds fyrste står, rækker mig saligheds bæger. |
Sl 23; Joh 10,11-16 B.S. Ingemann 1840. |
HØR melodien | ![]() |