Kristenlivet - Trøst og fred
667 | |
| Skulle jeg dog være bange | |
Mel.: Hjerte, løft din glædes vinger | |
| 1 |
Skulle jeg dog være bange? Kristus hel er min del, kan jeg mer forlange? Hvem kan mig den Himmel røve, som Guds Søn gav i løn dem, der hos ham tøve? |
| 2 |
Gods og gaver, selve livet er ej mit, Gud har frit alt til låns mig givet; når han kræver sit tilbage, har han ret, mig kun slet sømmed det at klage. |
| 3 |
Sorg og glæde mig tilmåler han, som ved god besked om, hvad bedst jeg tåler; skyen, her jeg vandrer under, svinder snart, da står klart målet, did jeg stunder. |
| 4 |
Frit vi tør og uden gruen, Gud i vold, bag hans skjold, trodse verdens truen; møder os den sidste fjende, mod hans pil med et smil tage vi og - vinde. |
| 5 |
Os dog ingen død kan døde, men dens bud løser ud tusindfold af møde, lukker dør for sorgestimlen, så vor sti bliver fri ind til fryd i Himlen. |
| 6 |
Hyrde god og glædens kilde, du, hvis navn i hvert savn gør mit hjerte stille! Jesus, Frelser, for din trone der skal vi stemme i tak og lovsangstone. |
Paul Gerhardt 1653. (Dansk 1738 og 1740). C.J. Brandt 1879 og 1885. |
HØR melodien |  |
