Troen på Guds Søn - Jesus Kristus
67 | |
| Jeg så ham som barn med det solrige øje | |
Mel.: Norsk folkemelodi 1840 | |
| 1 |
Jeg så ham som barn med det solrige øje i regnbuens glans på de hjemlige høje; han kyssed min kind, og vi leged med stjerne, mens korset stod skjult mellem løv i det fjerne. |
| 2 |
Jeg så ham som yngling i livskraftens morgen, da ånden fløj højt imod herlighedsborgen, han vinked min sjæl, og jeg glemte det lave, hans ild kasted glans på forkrænkelsens grave. |
| 3 |
Jeg så ham som mand i den modnede sommer, da synderen skjalv for den hellige dommer, da hjertet slog tungt, og min isse var sænket, og dødstanken strengt havde livsmodet lænket. |
| 4 |
Først da fik jeg kende hans salige nåde, først da løstes korsets, forargelsens gåde, først da lærte hjertet at favne den byrde, som han har mig rakt, den forbarmende hyrde. |
| 5 |
Først da har jeg sagt ham, hvad før jeg ej vidste, at han er den første og bliver den sidste; først da har jeg sagt ham, at ham vil jeg følge i liv og på dødens den rullende bølge. |
| 6 |
Først da har jeg sagt, at til ham vil jeg ile, som grædende barn ved hans bryst søge hvile; hos ham vil jeg mig og min usselhed skjule, kun da fries jeg ud af fortabelsens hule. |
| 7 |
Og en gang jeg ser ham, når lyset nedbrænder, da strækker jeg mod ham de segnende hænder; når hjertet står stille, og øjet vil briste, da hilser jeg ham med et smil, med det sidste. |
Vilh. Birkedal 1858. |
HØR melodien |  |
