673 | |
| O Guddoms-sol fuldstærk og blid | |
Mel.: Gak ud, min sjæl, betragt med flid O, kommer hid dog til Guds Søn | |
| 1 |
O Guddoms-sol fuldstærk og blid, o, skin nu klart i nådens tid, gør lang din aftenrøde! Lad blomstre op din kirkegård, mens fuglen sjunger som i vår din pris med toner søde! |
| 2 |
Ja, sig nu i din Faders favn: Min Fader, herliggør mit navn, hvor små end for mig græde, så det kan spørges vidt og bredt, mit åg er godt, min byrde let, min fred er salig glæde! |
| 3 |
O, da skal mangt et øje lukt sig åbne brat og tindre smukt, helbredet af din ånde, og mangen falmet rosenkind og mangt forvildet barnesind få bod for brøst og vånde. |
| 4 |
Og fra de små, som græd i løn, for ej de så Guds kære Søn, dengang han var at skue, fra dem skal lyde højt i sky halleluja med tunger ny at sprænge himlens bue. |
N.F.S. Grundtvig 1835. Bearbejdet 1857. |