687 | |
Hvor dejlig skal Guds kirke stå | |
Mel.: O hjertekære Jesus Krist | |
1 |
Hvor dejlig skal Guds kirke stå og i hans åsyn ynde få, når alle hjerter knyttet er udi ét sind og ét begær: at elske ham og blive ved at vandre frem i kærlighed. |
2 |
Hvad er vort væsen, om vi ej går kærlighedens rene vej og broderligt hinanden vil al velment troskab byde til med sligt et hjerte og attrå, som Gud stod hos og så derpå? |
3 |
Bort, vrede, skændsord, dårlig harm! I bør ej huses i den barm, hvor Gud til fred og salig ro vil, hans velsignelse skal bo. Bort derfor alt, hvad skade kan og hindre enigheds forstand! |
4 |
Gid tunge, læber, sind og mund de kunne ret af hjertens grund forsage træskhed, list og svig og gøre sig et Himmerig ud af den søde venskabs fred med hver mand, i Guds kærlighed! |
5 |
Guds øje ser dog al vor dåd, vor tanke, påfund, hjerters råd, de onde går ham ej forbi på deres ondskabs skjulte sti, han også på de fromme ser, al hjælp og nåde dem betér. |
6 |
Min sjæl, agt derfor lidet om den trussel, had og vrede, som dig verdens børn kan lægge på, det skal så snar en vending få, gå du kun frem på fredens vej, og agt al verdens tummel ej! |
7 |
O søde Gud, o, gid jeg må mit hjerte ved dig dannet få, at du kan helliges i mig, til jeg dig ser i Himmerig, hvor Hellig, Hellig, Hellig da jeg sjunger med halleluja! |
1 Pet 3,8-15 Thomas Kingo 1699. |
HØR melodien | ![]() |