Kristenlivet - Kærlighed til Gud og næsten
690 | |
| Den ypperligste vej | |
Mel.: Fryd dig, du Kristi brud | |
| 1 |
Den ypperligste vej for bruden, som vil ej i verden gå i blinde, men Jesu fodspor finde, er stjernelys at prange i kærlighedens gange. |
| 2 |
Thi om du kunne end som højt oplyste mænd, ja, som en engel tale, er kærlighed i dvale, da er din tro ej andet end boblerne på vandet. |
| 3 |
Og havde du forstand så dyb som havets vand, ja, tro, som kunne fælde de allerstørste fjelde, det dog for intet skattes, hvor kærligheden fattes. |
| 4 |
Den sande kærlighed af ingen vrede ved, vil gerne ringe være, kan dog de svage bære, er nidkær, stærk og vældig, dog tålig og lemfældig. |
| 5 |
Usømmeligheds sti går kærlighed forbi, den søger ej sit eget, forbitres ej, hvor meget man den end slår og plager, den efter fred kun jager. |
| 6 |
Den håber alle ting, den tåler alle sting, den tror, når alle truer, den slukker alle luer, den kan sit scepter bære, dog hver mands sko-visk være. |
| 7 |
Den sande kærlighed af ingen ende ved; når tro og håb er omme, og vi til Himlen komme, skal kærligheden brænde først ret og uden ende. |
| 8 |
O Jesus! lad mig så din kærlighed forstå, at hvad jeg foretager, af kærligheden smager, at alt mit liv må være din kærlighed til ære! |
1 Kor 12,31-13,13 Hans Adolph Brorson 1734. |
HØR melodien |  |
