692 | |
Du skal i denne verden ej | |
Mel.: O store Gud, din kærlighed | |
1 |
Du skal i denne verden ej dig af dit guld hovmode, men på barmhjertighedens vej dig samle varigt gode. Ved dødens krav du sættes af fra al husholdnings vælde, du går derned, hvor usselhed og rigdom lige gælde. |
2 |
Gud gav dig her de mange pund til låns, men ej til eje.1 Byg eget hus på arvet grund, så bor du dog til leje! Om du var fød i rigdoms skød, ved lykkens barm opammet, Gud fordrer sit, hvad er da dit, hvad har du ej annammet? |
3 |
Så brug da verden som et lån til andres kår at lette; en skyldig broder her forskån, gå ej med ham i rette! Når herregunst forsvandt som dunst, og guld kan intet nytte, det bedre var, ifald du har en ven i armods hytte. |
Luk 16,1-9 Johan Nordahl Brun 1786. Bearbejdet 1947. 1 Luk 19,13 |
HØR melodien | ![]() |