Kristenlivet - Kærlighed til Gud og næsten
695 | |
| Nåden hun er af kongeblod | |
Mel.: Kirken den er et gammelt hus | |
| 1 |
Nåden hun er af kongeblod, vil ej med dronninger bytte, holder sig dog ej selv for god til den brøstfældigste hytte; hvor hun har sæde, får hun magt, yndig hun er i hver en dragt, dejlig som duggen i perler. |
| 2 |
Kærlighed selv er nådens rod, roden i Himmerig inde, derfor til nådens frugt fuldgod magen er ikke at finde; frugten har smag af roden sød, frugten er sød i liv og død, sødest i saligheds-glæden. |
| 3 |
Kristendom er Guds nådes ord, skænker os lyset og livet, nåde dog kun på nåden tror, som har os synden tilgivet; nådeløs barm er skilt fra Gud, tro er for den et lovens bud, nåden et ord, den ej kender. |
| 4 |
Gud være lovet! I hvert bryst, som har sig ikke forhærdet, lyder bekendt dog nådens røst, trøster hvert hjerte forfærdet; mødrenearv fra Paradis er os Guds nådes håb og pris, moderlighed er dens billed. |
| 5 |
Hver gang vi bad vort Fadervor, følte vi dybt i vort indre, nåden vil høste, hvad den sår, vil ikke nøjes med mindre; nåde og sandhed i dit bryst mødes de må, om nådens røst skal som Guds-barnet dig røre. |
| 6 |
Ligne vor Fader ejegod, som sig af hjertet forbarmer, som, når vi falder ham til fod, inderlig rørt os omarmer, det må vi alle i det små, det kan vi alle godt forstå, som har et menneskehjerte! |
| 7 |
Dertil os hjælper nådens Ånd, som os vor Herre tilsender, han har vort hjerte i sin hånd, han det som bækkene vender, vender det mildt i Jesu navn, leder det til Gud Faders favn, nådens og sandhedens kilde. |
N.F.S. Grundtvig 1853. |
HØR melodien |  |
