700 | |
| Jeg ved en blomst så favr og fin | |
Mel.: Christian Barnekow 1879 Du, Herre Krist | |
| 1 |
Jeg ved en blomst så favr og fin, dens duft gør hjerter glade, dens saft er som den klare vin, så liflig fin som rosens er dens blade. |
| 2 |
Den favre blomst er kærlighed, et kunstværk af Guds finger, den vokser op, før støv det ved, i lønlighed, til dejlig den udspringer. |
| 3 |
Den vokser vildt dog kun på jord, undtagen i Guds Eden, kun dér, ved livets flod, den gror og står i flor med duft for evigheden. |
| 4 |
Ved brudeblus i Jesu navn dog gode råd vi finde, thi Paradis er i hans favn: sin fødestavn skal blomsten atter vinde. |
| 5 |
Velsignelsen af Jesu mund, hvor kærlighed er inde, omplanter i en salig stund på hellig grund den blomst hos mand og kvinde. |
| 6 |
De to da vorder ét på ny ved kærligheds vidunder, som kun forklares over sky, hvor lysets by på kærlighed sig grunder. |
N.F.S. Grundtvig 1843. |