706 | |
I blev skabt som mand og kvinde | |
Mel.: Henry John Gauntlett 1849 Bjarne Haahr 1988 | |
1 |
I blev skabt som mand og kvinde af den samme skaberhånd, I fik sang og sol i sinde, optændt af den samme ånd, ja-tak har I begge sagt til den gave, Gud har rakt. |
2 |
Hver sin krop og hver sin gåde, I fik også hver sit sind. Denne forskel er en nåde li'som regn og sol og vind, intet svælg er Gud for bredt, han kan gøre to til ét. |
3 |
Egen byrde skal I bære, så den anden slipper fri, men er byrderne for svære, skal I stå hinanden bi, den, som intet bærer på, visner som det golde strå. |
4 |
I sit billed han os skabte, han kom selv i kød og blod, han, som tar imod fortabte, han gør al vor uret god, han, som ingen støder bort, lægge selv sit sind i vort. |
5 |
Du, som troner i det høje, kom med kærlighed og tro, ene du kan sammen føje, helt forene disse to, to, der vandrer hver for sig, Herre, led dem samme vej! |
6 |
Derfor pris ham, mand og kvinde, underet med jer er sket, kærlighed kan sammen binde, så I blir fuldkommen ét, kærlighed gør intet halvt, håber og udholder alt. |
Johannes Johansen 1977 og 2001. |
HØR melodien | ![]() |