Menneskelivet - Årstiderne
714 | |
| Kom, hjerte, tag dit regnebræt | |
Mel.: O store Gud, din kærlighed | |
| 1 |
Kom, hjerte, tag dit regnebræt, skriv op dit levneds dage, se til, at du kan sanse ret og tænke lidt tilbage! Hvad har du gjort de mange år, du har i verden levet? Tænk, trygge sjæl, at alting står i Guds register skrevet! |
| 2 |
Vel løber tiden hastig hen og bliver evig borte, men det vil komme vist igen, hvad du i tiden gjorde, når Gud engang til dommen vil den ganske verden sanke, og her skal nøje svares til hver gerning, ord og tanke. |
| 3 |
Hvor skjules mangen svig og list i hjertets fule gemme, og kåde lysters onde gnist, som ingen kan fornemme! Da tænker du, det er forglemt, den sag har ingen fare; men Gud har dog sin dag bestemt, som sligt skal åbenbare. |
| 4 |
Betænk, betænk, hvor hastigt gik de andre nådesdage! Hvad om der ej var øjeblik nu mer for dig tilbage! Og er der end en liden stund for dig endnu i vente, så tænk, du har så stort et pund og end slet ingen rente! |
| 5 |
Fald ned med ydmyg hjertens bod for nådens stol og trone, og bed, at Gud for Jesu blod vil lade sig forsone, at du herefter bedre må din nådestid anvende og så ved livets aften få en sød og salig ende! |
Sl 90,12 Hans Adolph Brorson 1732. |
HØR melodien |  |
