716 | |
| Guds godhed vil vi prise | |
Mel.: Visemelodi / Joachim Magdeburg 1571 | |
| 1 |
Guds godhed vil vi prise, de store med de små; den bedste nytårsvise, som vi kan finde på, er tak af hjertens grund for gave god fuldmangen til os i år forgangen af Gud så rig og rund. |
| 2 |
Fik føde vi og klæde, gik frit vi ind og ud, har vi haft hjertens glæde, det alt er fra vor Gud; og satte han med fred i kirke og i skole ej nådig til os stole midt i sin kristenhed? |
| 3 |
Vi føle må med smerte, det alt er ufortjent, men Gud har faderhjerte til synder hver omvendt; tror vi kun på hans Søn, tilgiver han os brøden, formindsker daglig nøden, forøger troens løn. |
| 4 |
Vor Fader i det høje, som var i år så mild! Vi nåde for dit øje har fundet hidindtil; i Jesu Kristi navn vi beder dig så såre: Vær dobbelt mild ad åre! Råd bod på alle savn! |
Paul Eber (1571). Rasmus Katholm 1575. N.F.S. Grundtvig 1845. |