Menneskelivet - Årstiderne
726 | |
| Gak ud, min sjæl, betragt med flid | |
Mel.: Genève 1551 Nathan Söderblom 1916 | |
| 1 |
Gak ud, min sjæl, betragt med flid i denne skønne sommertid Guds underfulde gaver! Se, hvor hvert lille blomsterpar sig yndefuldt nu smykket har på marker og i haver! |
| 2 |
Hvert træ nu pranger med sit løv, og jorden dækker til sit støv med sommergrønne klæde, og skønnere er liljens dragt end Salomon i al sin pragt på gyldne kongesæde. |
| 3 |
Højt svinger sig de lærker små, og duerne fra dunkle vrå i skov og mark sig fryder, og nattergalen, hør engang! nu synger glad sin vekselsang, så bjerg og dal genlyder. |
| 4 |
Hver hvedemark om gylden høst nu varsler til den gamles trøst og til de unges glæde; og Paradisets takkesang genlyder i en efterklang fra lave barnesæde. |
| 5 |
Ak, tænker jeg, er der så stor en skønhed på den faldne jord for syndere at finde, hvor skal vi da vel frydes ved al glansen af Guds herlighed, som er i Himlen inde! |
| 6 |
Hvor må det være sødt især at vandre i Guds-haven dér i evighedens sommer og høre dér den dag så lang de tusinde serafers sang, hvor natten aldrig kommer. |
| 7 |
Velsign os med din Helligånd, og plej os med din egen hånd, så vi for dig må være som blomster små med liflig lugt, som træer fyldt med yndig frugt til Jesu Kristi ære! |
| 8 |
Og, Fader, når du ejegod oprykker blomsten med sin rod for bedre den at gemme, o, plant mig da, og giv mig læ ved livets væld, af livets træ i Paradis derhjemme! |
Paul Gerhardt 1653. Chr. M. Kragballe 1855. |
 |
