Menneskelivet - Morgen
744 | |
| Morgenrøden sig udstrækker | |
Mel.: Tiden skrider, dagen rinder | |
| 1 |
Morgenrøden sig udstrækker, solens stråle hoved rækker over skove, mark og eng, som i aftes gik til hvile. Op, min sjæl, til Gud at ile, op fra nat og søvn og seng! |
| 2 |
Gode Gud, min lyst og glæde, nåde-solens rette sæde, tak og ære være dig, at du dog i nattens tåge med dit øje ville våge, lyse freden over mig! |
| 3 |
Styrk mig, lær mig, lad mig blive tålig, trøstig her i live, bedre mig hver dag og stund! Jesus mig alt godt tilføje, gid jeg har et vagtsomt øje på det mig betro'de pund! |
| 4 |
Hør dem alle, som dig beder, trøst dem, som i angest sveder, glæd de bange, gør dem fro, som er fast i sorgens snare; Gud os alle vel bevare fra samvittigheds uro! |
| 5 |
Tænk på mig og alle mine, gid vi frem i tiden trine med en hjertens syndebod! Kom så, Jesus, kom at ende tidens møje og elende med en time, som er god! |
Det 7. morgensuk. Thomas Kingo 1684. |
 |
