Menneskelivet - Morgen
749 | |
| I østen stiger solen op | |
Mel.: C.E.F. Weyse 1837 | |
| 1 |
I østen stiger solen op: Den spreder guld på sky, går over hav og bjergetop, går over land og by. |
| 2 |
Den kommer fra den favre kyst, hvor Paradiset lå; den bringer lys og liv og lyst til store og til små. |
| 3 |
Den hilser os endnu så smukt fra Edens morgenrød, hvor træet stod med evig frugt, hvor livets væld udflød. |
| 4 |
Den hilser os fra lysets hjem, hvor størst Guds lys oprandt med stjernen over Betlehem, som østens vise fandt. |
| 5 |
Og med Guds sol udgår fra øst en himmelsk glans på jord, et glimt fra Paradisets kyst, hvor livets abild gror. |
| 6 |
Og alle stjerner neje sig, hvor østens sol går frem: den synes dem hin stjerne lig, der stod ved Betlehem. |
| 7 |
Du soles sol fra Betlehem! Hav tak og lov og pris for hvert et glimt fra lysets hjem og fra dit Paradis! |
B.S. Ingemann 1837. |
 |
