Menneskelivet - Aften
759 | |
| Nu hviler mark og enge | |
Mel.: Gud, efter dig jeg længes | |
| 1 |
Nu hviler mark og enge, nu alle går til senge, nu slumrer by og land; men I, min sjæl og tunge, skal nu til afsked sjunge, hvad eders skaber tækkes kan. |
| 2 |
Se, dagen gik til ende, i himlens sal sig tænde de gyldne stjerner små; som dem skal Gud mig smykke, når han mig vil undrykke, hjem til hans Paradis at gå. |
| 3 |
Som mine trætte hænder, når dagens gerning ender, til hvilen glæder sig, så glæd dig og, mit hjerte, til efter strid og smerte at vinde fred i Himmerig! |
| 4 |
Træt er jeg af at våge, luk jer, I øjenlåge! men over liv og sjæl våg du i al din nåde, og vogt dem vel fra våde, du øje over Israel! |
| 5 |
I kære alle vegne, om eder Herren hegne mod fare én og hver; Gud eders slummer lette, med gyldne våben sætte om eders seng sin englehær! |
| 6 |
O Jesus, du min glæde, du dine vinger brede og sænke om mig ned! Vil Slangen mig omslynge, så lad din engel synge: Det barn er gemt i Herrens fred! |
Paul Gerhardt 1647. Peder Møller 1682.. Fr. Hammerich 1850. Bearbejdet 1889. |
HØR melodien |  |
