762 | |
| Hvilestunden er i vente | |
Mel.: Thomas Laub 1917 | |
| 1 |
Hvilestunden er i vente, solen sættes mer og mer, denne dag har Gud på rente hos mig og så mange fler. |
| 2 |
Sundhed, styrke, liv og ære lægges hver dag til min sum; glemmer jeg det, må jeg være ganske både blind og dum. |
| 3 |
Fald du derfor ned og bøje, o min sjæl, dit hjertes knæ, løft din troes våde øje op til Jesus, livsens træ! |
| 4 |
Dig, o Gud, ske lov og ære for din nåde denne dag, evig du velsignet være, for jeg, efter dit behag, |
| 5 |
fører sundhed med til senge og med god samvittighed bag gardinet kan ophænge al den sorrig, som jeg ved! |
| 6 |
Lad min synd udslettet blive i dit blod, o Frelsermand, lad min søvn mig styrke give, væk mig udi helbreds stand! |
| 7 |
Giv, din kirke i din skygge altid måtte rolig bo! Kongens hus du selv opbygge, giv det lykke, fred og ro! |
| 8 |
Lad enhver i dine arme søvn og salig hvile få; over mig sig Gud forbarme! Sov mit øje, sov herpå! |
Det 4. aftensuk. Thomas Kingo 1684. |