Menneskelivet - Aften
763 | |
| Det mulmer mod den mørke nat | |
Mel.: Tysk visemelodi omkring 1650 | |
| 1 |
Det mulmer1 mod den mørke nat, og dagen er nu på sit sidste fjed; mod vesten haver solen sat sin gang hen til sit vanlig nedgangssted; i Jakob rinder dog en stjerne op såvel i dale som på bjergetop. |
| 2 |
Lad mørknes ikkun immer fort, jeg gruer dog for aldrig nogen ting; når luften bliver fæl og sort, så lyser Jesus om mig rundt omkring! Hans Ånd i mig et lys antændet har, som over alle verdens blus er klar. |
| 3 |
Vær selv, o Gud, et værn og vold omkring din kirke og din lille hjord! Vær fædrelandets stærke skjold, slut låsene med fred i kongens gård! Lad hos hans råd dit lys og lampe stå, at nat og nød dem ej formørke må! |
| 4 |
Gud trøste dem, der ere nu i deres døds minut og afskeds tid. Kom syge lemmer og i hu, giv dem tålmodighed, og vær dem blid! glem ikke nogen eneste blandt dem, som du selv kender for dit legems lem! |
| 5 |
Jeg dermed nu mig kaster ind udi min Herres arme og hans skød, han lyser op mit mørke sind i søvne, ja, udi den grumme død. Så sover jeg med Herrens fred og ro, i liv og død alt lige fuld af tro. |
Thomas Kingo 1674. 1 mørkner |
HØR melodien |  |
