Menneskelivet - Aften
768 | |
| Dagen viger og går bort | |
Mel.: Bøhmisk 1566 | |
| 1 |
Dagen viger og går bort, luften bliver tyk og sort, solen er alt dalet brat, det går ad den mørke nat. |
| 2 |
Tiden sagte lister sig, glasset rinder hastelig, døden os i hælen går, evigheden forestår. |
| 3 |
Nu en dag jeg ældre blev, det er som mit tankebrev, at jeg med min vandringsstav nærmer' hælder mod min grav. |
| 4 |
Denne dag er du ej kvit, uden du er faldet tit; rejs dig, og med bøn gak hen til din Gud i Himmelen! |
| 5 |
Nu min Jesus, sjæles skat, tag din bolig her i nat; se, jeg har et hvilested i mit hjerte til dig redt! |
| 6 |
Lad din stærke englevagt på mit leje give agt, at min søvnetunge krop skades ej af Satans trop! |
| 7 |
Til et blund står nu mit sind, men førend jeg slumrer ind, vil jeg i mit hvilerum stå og tænke mig lidt om: |
| 8 |
at det er således fat, jeg engang den lange nat skal iblandt de dødes tal sove i den mørke dal. |
| 9 |
Fire fjæle er min pragt, hvorudi jeg bliver lagt med et lagen og lidt mer, ejer ikke så en fjer. |
| 10 |
Alle verdslig ting forgår, jeg til herlighed opstår, når Gud ved basunens lyd kalder mig til evig fryd. |
Dorothe Engelbrethsdatter 1677. |
 |
