Menneskelivet - Aften
771 | |
| Dagen går med raske fjed | |
Mel.: C.E.F. Weyse 1838 | |
| 1 |
Dagen går med raske fjed, dagens børn må ile. Aftenrøden bringer fred, nattens stjerner hvile. |
| 2 |
Lykken gækker store, små, leger med guldterning; lykkeligst at hvile på er fuldendte gerning. |
| 3 |
Lidt dog store, mindre små kan til gavns fuldbringe; viljen ser vor Herre på, giver kraften vinge. |
| 4 |
Lykkens lunefulde spil leger ej med sjæle: Alting føjes, som Gud vil; her er trygt at dvæle. |
| 5 |
Blomst skal bære frugt engang, høst skal følge sommer. Dag er ej så travl og lang, aftenstund dog kommer. |
| 6 |
Lad ved dag kun op og ned lykkens terning rulle! Fandt ved kvæld kun sjælen fred, gik det, som det skulle. |
B.S. Ingemann 1838. |
 |
