Menneskelivet - Aften
772 | |
| Til vor lille gerning ud | |
Mel.: C.E.F. Weyse 1838 | |
| 1 |
Til vor lille gerning ud gik vi små fuldglade; viljen så den kære Gud, hjalp os som vi bade. Nu er dagens lys udslukt, lukt er snart vort øje; giv vor lille gerning frugt, Fader i det høje! |
| 2 |
Du, som viser dag og nat sol og stjerner veje, livets underfulde skat gav du os i eje. I hver barnesjæl på jord har du lagt en kerne til en blomst med himmelsk flor, herlig som en stjerne. |
| 3 |
Lad den kerne underfuld vokse i vort indre, når der skinner sol på muld, og når stjerner tindre; lad det frø opvokse smukt med din børnevrimmel til at bære evig frugt i din høje Himmel! |
B.S. Ingemann 1838. |
HØR melodien |  |
