Menneskelivet - Aften
774 | |
| Den skønne jordens sol gik ned | |
Mel.: C.E.F. Weyse 1838 | |
| 1 |
Den skønne jordens sol gik ned; men stjerneskarerne funkle. En større verdens herlighed nedglimter nu i det dunkle. |
| 2 |
Al verden som en kirke stor bag sky sig hvælver foroven; i templets krog Guds grønne jord er skjult som et blad fra skoven. |
| 3 |
På mindste blad i største skov har glade skabninger hjemme; hvor liv sig rører til Guds lov, det mindste han ej vil glemme. |
| 4 |
Gud! i din hånd alt stort er småt, men kært det mindste tillige. Den barnesjæl er bjærget godt, som skjuler sig i dit rige. |
B.S. Ingemann 1838. |
HØR melodien |  |
