Troen på Guds Søn - Tidens fylde
89 | |
| Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge | |
Mel.: Som lilliens hjerte kan holdes i grøde | |
| 1 |
Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge, for natten om advent er tærende lang. Vi længes, vi længes mod morgenens lykke, mod solopgangs-timen med fuglenes sang, thi Herren har svoret at komme i Ordet med styrke, med almagt i Ånden til stede, som nærer vort håb, og som bærer vor glæde. |
| 2 |
Nu sidder vi stumme og venter på stunden, da Herren vil komme, besøge sit folk og lægge os levende lovsang i munden, Guds Ånd fra det høje vil være vor tolk. Vor vantro skal vige, Guds sol skal da stige med budskabet: Ingen skal utrøstet græde, det nærer vort håb, og det bærer vor glæde. |
| 3 |
Befriet blir vi for hver eneste fjende, selv fjenden, der har vore hjerter besat. Da lærer Gud selv os vor frelse at kende i ordet, der lyder: Din synd er forladt. Da synger vi stumme en sang, der kan rumme det ord, hvor Guds mægtige Ånd er til stede, som nærer vort håb, og som bærer vor glæde. |
| 4 |
Vor Gud skal vi tjene med fryd alle dage, foruden al frygt skal hans åsyn vi se. Han leder vor fod ad den vej, vi skal drage til freden, der heler vort suk og vor ve. Gud selv ihukommer som frelser og dommer den pagt, der ej rokkes af ny eller næde, den nærer vort håb, og den bærer vor glæde. |
Luk 1,67-80 Johannes Johansen 1996. |
HØR melodien |  |
