9 | |
| O store Gud! vi love dig | |
Mel.: Efter Te Deum 9. årh. Fra Himlen højt kom budskab her | |
| 1 |
O store Gud! vi love dig af hjertens grund evindelig. I nåde ser du til os ned, og evig er din miskundhed. |
| 2 |
Lovsangen fra den frelste jord sig blande med dit englekor! Ja, Adams æt istemmer glad kerubers og serafers kvad: |
| 3 |
Du hellig, hellig, hellig er,1 du, hersker over Himlens hær, og hele jorden, vid og bred, er opfyldt af din herlighed. |
| 4 |
Du skabte himlen underskøn og i dit billed støvets søn, du styrted ånden stolt i hu, det faldne støv oprejste du. |
| 5 |
Profeters og apostles kor med martyrskaren trindt på jord og al den ganske kristenhed lovpriser dig for liv og fred. |
| 6 |
Ja, evig tak, Gud Fader from, og dig, Guds Søn, som til os kom, dig, Helligånd, hvis Guddoms-røst i kirken skaber liv og trøst! |
| 7 |
Du ærens drot, vor frelser kær, velkommen og velsignet vær! Du lagde ned dit herredom i kvindeskød og krybberum. |
| 8 |
Vor synd du bar, vort åg du brød, vor straf du led i korsets død; du sejerrig af grav opstod og dæmped dødens overmod. |
| 9 |
Til Himmels åbenlyst du fór og troner højt i englekor; du sidder ved Guds højre hånd, mens i din kirke bor din Ånd. |
| 10 |
Halleluja! evindelig Gud glæder os i Himmerig. O store Gud! vi love dig af hjertens grund evindelig. |
Te Deum, 4. årh. Dansk (1528. 1729.) 1798. 1850. 1951. 1 Es 6,3 |