91 | |
Store Gud og Frelsermand | |
Mel.: Mæt min sjæl, o Jesus sød | |
1 |
Store Gud og Frelsermand, hvo er den, der lignes kan ved din guddoms store kraft? Ingen har fra Adam haft slig en fader, slig af køn,1 slig en moder, skær og skøn, der har født en jomfru-søn. |
2 |
Døberen, o store Gud, som løb for i vejen ud til at vise verden dig, han så højt undskylder sig, at han er kun blot en røst, som mod syndens sår og brøst prædiked al verdens trøst. |
3 |
Han ej værdig kender sig dine sko at løse dig. Hvad er da jeg Adams barn? Skygge, støv og jord og skarn! Jeg er ikke værd at stå på den jord, du trådte på, eller i din forgård gå. |
4 |
Men, o Jesus, Davids rod!2 Jeg vil dig med bøn og bod rede og berede sted i min sjæl og hjertet med; tag det hen, og dan det bedst, kom derind, og vær min gæst, giv en salig julefest! |
Joh 1,19-28 Thomas Kingo 1689. Jf. nr. 92. 1 slægt 2 Es 11,1; Åb 5,5 |
![]() |