97 | |
Vor Jesus kan ej noget herberg finde | |
Mel.: Pontoppidan 1740 Thomas Laub 1915 Jeg kender ham, hvem jeg har overgivet | |
1 |
Vor Jesus kan ej noget herberg finde i Betlehem, sin egen fædreby, han lader dér i ringe svøb sig binde, hvor ellers fæ og får går ind i ly, en krybbe er hans første eje, det tørre græs og strå hans første barneleje. |
2 |
Den Herre har sig fattigdom tilegnet, som alle gode gaver har i hånd, og bliver slet blandt arme syndre regnet, indtil han sønderriver Satans bånd; nu er her liv for alle døde, fordi Guds egen Søn på jorden lod sig føde. |
3 |
Velsignet være Herrens store nåde, hans store magt til evigt minde sat, som vidste på vor jammer bod at råde i denne underfulde nådes nat. Velsignet mørke uden lige, da lyset selv brød frem af søde Himmerige! |
4 |
Så vil vi os trods alle fjender fryde, Gud har os givet det, ham kærest var, og lader alle nåde-strømme flyde, hvad er der, som han os ej givet har! Så være ham da også livet, og hvad vi er og har, til evigt offer givet. |
Johann Daniel Herrnschmidt 1714. Hans Adolph Brorson 1733. |
HØR melodien | ![]() |