Tilbage

Salme 179

Forside
Troen på Guds Søn - Påske

 
179
 Herren god, som uden grænser
 
Mel.: Bøj, o Helligånd, os alle
Herre, jeg har handlet ilde
  
  
1 Herren god, som uden grænser
elsker dem, han haver kær,
ingen forskel hos dem ænser,
ønsker sig dem lige nær;
lige dristig fri og trælle
tør sig blandt hans venner tælle.
  
2 Det er stort, hvad Herren byder:
del i alt, hvad der er hans,
i hans byrd og i hans dyder,
i hans død og i hans glans;
men det så ham bedst behager,
heller giver han end tager.
  
3 Derfor tusindfold velkommen,
du, som med din egen hånd
naglede til korset dommen1
og opgav for os din ånd,
bar vort kød og blod til graven,
medens dit blev nytårsgaven.
  
4 Det var nåde over nåde,
at du med os bytted så,
det er kærlighedens gåde,
at det bytte lod sig nå;
og kun kærlighed oplader
øje vort for Søn og Fader.

  
 
N.F.S. Grundtvig 1833.

1 Kol 2, 14


Hør melodien
00.00 / 00.36