301 | |
Kom, Helligånd, Gud Herre from | |
Mel.: Efter processionssang fra 15. årh. / Erfurt 1524 | |
1 |
Kom, Helligånd, Gud Herre from, med miskundhed og nåde kom! Opbyg din menighed hernede, lær den af hjertens grund at bede! Ved lyset af din sandhed klar til troen du forsamlet har et folk af alle verdens tunger, der dig til lov og ære sjunger: Halleluja, halleluja! |
2 |
Du lys, som i det høje bor, lys på vor vej med livets ord! Lær os vor Fader ret at kende og os i tro til ham at vende, så vi på fremmed lærdoms vej en anden mester søger ej end Jesus og hans ord det rene, men sætter tro til ham alene! Halleluja, halleluja! |
3 |
Du Guddoms-lue, vær vor lyst, opvarm, opglød vort kolde bryst, at intet må fra Gud os rive, hvad trængsel end vor lod skal blive! Bevis din kraft i alt vort værk, gør du vor skrøbelighed stærk, at gennem døds og Satans pile vi kan os kæmpe til din hvile! Halleluja, halleluja! |
Veni sancte spiritus reple 11. årh. Tysk 15. årh. Martin Luther 1524. Claus Mortensen 1529. Fr. Hammerich 1843 og 1850. |
HØR melodien | ![]() |