Den hellige, almindelige kirke - Kirken
325 | |
| Jeg ved et lille Himmerig | |
Mel.: Jeg ved et evigt Himmerig | |
| 1 |
Jeg ved et lille Himmerig, det er så let at finde, hvor tro og dåb ej fuldelig gik hjerterne af minde. |
| 2 |
Det findes under hyttetag som under højelofte, hvor kristne sig på Herrens dag forsamle tit og ofte. |
| 3 |
Der hører man Guds eget ord, men ej med tordenstemme; en sagte lyd med Guddoms-spor vi gladelig fornemme. |
| 4 |
Thi han, om hvem Guds engle sang, i kraft er selv til stede; Guds børneflok med liflig klang dér synger højt af glæde. |
| 5 |
O, dér det er vor store lyst, hvor efter troen tales, når Herren ved sin tjeners røst lyslevende afmales. |
| 6 |
Det himmelsk er at høre på, hvordan Guds Søn i støvet, som spæd engang i krybben lå, fuldførte levnedsløbet. |
| 7 |
Det himmelsk er at tænke på, at han, som dyrt os købte, guddommelig vil vandre så i alle sine døbte. |
| 8 |
Gid i vort lille Himmerig Guds ord os så husvale, til i det store klarer sig Guds-Åndens billedtale! |
N.F.S. Grundtvig 1837 og 1853. |
HØR melodien |  |
