441 | |
Alle mine kilder skal være hos dig | |
Mel.: Thomas Laub 1922 | |
1 |
Alle mine kilder skal være hos dig!1 Det var Guds-ordet i gamle dage til det folkefærd uden mage, som bar på vor Herres moder hos sig. |
2 |
Alle mine kilder skal være hos dig! Det var Guds-ordet i tidens fylde, da han fødtes, som engle hylde, da Jomfru Marie ham bar hos sig. |
3 |
Alle mine kilder skal være hos dig! genlød røsten fra Himmel åben, Fader-røsten ved Jesus-dåben: Min Søn! Jeg har velbehag i dig.2 |
4 |
Alle mine kilder skal være hos dig! Det er Guds-ordet i nådens dage til det bad, som er uden mage, Ånds-badet, vor Herre bar i sig. |
5 |
Alle mine kilder skal være hos dig! Det er Gud Faders den høje tale til den dåb, som i jordens dale vor Herre han bærer skjult i sig. |
6 |
Alle mine kilder skal være hos dig! Af dig genfødes skal jord og himmel, folks og tungers og stjerners vrimmel med alt, hvad jeg evig bar i mig! |
N.F.S. Grundtvig 1856-60. 1 Sl 87,7 2 Matt 3,17 |
HØR melodien | ![]() |