601 | |
Herlighedens Gud | |
Mel.: Slip os arme ej | |
1 |
Herlighedens Gud blev et sendebud, ville i vort kød sig klæde, os at trøste og at glæde, fri af nøden ud, herlighedens Gud. |
2 |
Store sejershelt! Du slog op dit telt her blandt os på jorderige, synd og Satan at bekrige, du drog selv i felt, store sejershelt! |
3 |
Tag mig ganske ind, at min sjæl og sind i din kærlighed må smelte, al min trængsel på dig vælte, sjælen til dig bind, tag mig ganske ind! |
4 |
Styr mit onde sind, som af verdens vind lader sig så let omdrive, lad det altid hos dig blive! Jeg er selv så blind, styr mit onde sind. |
5 |
Hold mig ved din hånd, før mig ved din Ånd, lad ham lære mig at bede, mig på sandheds veje lede udi nådens bånd, hold mig ved din hånd! |
6 |
Når jeg rejse skal gennem dødens dal, lad dit blod min strid forsøde, og bered mig selv at møde i din Himmel-sal, når jeg rejse skal! |
Johan Anastasius Freylinghausen 1704. Hans Adolph Brorson 1734. Bearbejdet 1951. |
HØR melodien | ![]() |