Kristenlivet - Modgang og håb
655 | |
| Er du modfalden, kære ven | |
Mel.: Dybt hælder året i sin gang Min Jesus, lad mit hjerte få | |
| 1 |
Er du modfalden, kære ven, som tror dog på Guds Søn og beder i hans frelsernavn hans egen barne-bøn, |
| 2 |
se du dig op til Himmerig, højt over skyer grå, hvor i vor Faders højrehånd jo alting monne stå! |
| 3 |
Se ud så over jorderig som et Guds barn, der ved, at alt må tjene dem til gavn, som har Guds kærlighed! |
| 4 |
Det er blandt folk et gammelt ord: Hver djævel har sin tid. Men vist er det, enhver har tabt, som gik mod Gud i strid. |
| 5 |
Guds engle er så mange slags som dage i et år, og hvad hans bud det sigter til, det rammer på et hår. |
| 6 |
Guds ærinde går hver en storm, om den er nok så vild, og ihvor gal den bryder løs, ham tjener dog hver ild. |
| 7 |
Og når al verden kaster lod om ære, liv og gods, udfaldet står dog i Guds hånd, hans engle står derhos. |
| 8 |
Og tror du på den kærlighed, han elsker støvet med, da læg og rejs dig i hans Ånd, vær ej for trussel ræd! |
| 9 |
Vor tro det er vor faste borg, dens spir det er vort håb, i den får vi Gud Faders Ånd med Jesu barne-dåb. |
N.F.S. Grundtvig 1850-51. |
 |
