737 | |
Jeg vil din pris udsjunge | |
Mel.: Hamburg 1598 | |
1 |
Jeg vil din pris udsjunge i denne morgenstund, o Gud, med røst og tunge af ganske hjertens grund, ved din Søn, Jesus Krist, som er vor frelser kære og vil vor talsmand være; al pris bør ham for vist. |
2 |
For hans skyld jeg af nåde er nu bevaret vel i denne nat fra våde til legeme og sjæl; jeg be'r ydmygelig: Du mig min synd tilgive, hvormed jeg her i live har tit fortørnet dig. |
3 |
Bevar mig her i live; min hustru, mine små vil i din hånd jeg give med alt, hvad jeg mon få; mit ganske hus og hjem med ære, kraft og evne, og hvad jeg mer kan nævne, o Gud, i nåde gem! |
4 |
Lad dine engle blive hos mig i farens tid og Satans list fordrive! Thi det er al hans id at bringe mig i fald; sin ondskab vil han øve, at han kan mig bedrøve i denne jammerdal. |
5 |
Gud skal for alting råde, thi alting han formår, han ved bedst vej og måde, hvorved sit mål han når; til ham står al min lid, han skal mig vel bevare og vogte for al fare i al mit levneds tid. |
Georg Niege før 1582. Hans Christensen Sthen efter 1592. Jacob Madsen senest 1600. |
HØR melodien | ![]() |